I en periode pa omkring 150 år havde Nykøbing Falster en storhedstid med kongeligt

residens­slot, dronninger, bastio­ner, prinser og voldgra­ve. Det kan imidlertid være vanskeligt

at forestille sig, at der fra 1594 til 1767 la et imponerende renæssan­ceslot, hvor

Slotsbryg­gen er i dag. Men bevæ­ger man sig rundt i bybilledet eller ser pa en

moderne byplan, er der mange tydelige beviser for slottets eksistens.

Udover flere gade- og omradenavne er der ogsa træk i forbindelse

med byens infrastruktur, der kan lede tankerne tilbage til byens stor­hedstid.

 

I1559 blev Frederik il udnævnt som konge,

og var på daværende tidspunkt ugift Kongen levede som ungkarl frem til 1572, hvor han blev gift med

den 15 arige Sophie. Frederik il var pa dette tidspunkt 38 ar, men ægteskabet var lykkeligt og der kom

syv børn ud af det Heri­blandt den kommende Christian iV, der var parrets ældste søn.

Øerne Lolland og Falster var pa dette tidspunkt hjemsted for udstrakte kongelige besiddelser.

Kronens besiddelser pa Falster fik i tiden efter brylluppet stor betyd­ning.

Kongeparret var ikke tilfreds med kom­forten pa den middelal­derlige kongeborg i

Nykøbing og samtidig ville Frederik il gerne sikre, at dronning

Sophie fik en værdig enkestand med tilhørende jord.

I1587 kom nederlæn­deren og bygmesteren 

Philip Brandin til Nykøbing. Han var blevet anbefalet af dronning Sophies forældre, og i løbet af

vinteren det ar udarbejdede han skitser til det kommende kongelige residensslot i nederlandsk

renæssan­cestil. Frederik il døde i foråret 1588 og kongens uventede død betød, at dronning

Sophies enkeresidens pludselig var meget · aktuel.

Derfor blev byggeprojektet allerede sat i gang i sommeren 1588. 

Renæssanceslottet blev opført pa fundamenter­ne fra den middelalderli­ge kongeborg.

Det blev opført i brændte røde sten, med enkelte prydede sandsten med tidstypiske

udsmyknin­ger iblandet. Slottet stod færdig i 1594 og bestod af fire sammen­byggede

fløje, alle i tre stokværk. I vestfløjen var der indbygget et højt natursten kvadratisk tarn med spir.

Pa slottets fire udvendige hjørner var påført rektangulære karnapper - også med spir.

lndgan­gen til slotsgarden foregik via en port i nordfløjen. I slotsgar­dens fire hjørner var der

opført trappetarne med spir, der forbandt slottets etager.

De historiske islæt er citater fra

Museum Lolland Falster 

Slot .jpg